Kunstig intelligens er måske den største forandring, vi har stået over for i vores levetid. En transformativ bølge ruller, og ingen af os kender eller kan forestille os perspektiverne – hverken på kort eller mellemlang sigt og slet ikke på lang sigt. Mulighederne er ubegrænsede, men der er også masser af usikkerhed og risici. En af dem er uligheden i adgangen til og brugen af de nye AI-værktøjer og som følge heraf risikoen for at skabe “A-hold” og “B-hold”.
På den ene side kan AI reducere uligheden. Alle med en eller anden form for enhed har nu adgang til store sprogmodeller som ChatGPT. Og AI-modeller kan forstå og oversætte stort set alle sprog. Så informationsverdenen er blevet meget mere åben, hvilket kan fremme social og økonomisk inklusion blandt enkeltpersoner og virksomheder.
På den anden side er der en risiko for, at AI kan forværre den allerede voksende ulighed, vi ser både globalt og i de vestlige lande. Kløften kan blive større mellem dem, der har en smartphone eller en computer, og dem, der stadig ikke har. I dag har to tredjedele af verdens befolkning adgang til internettet, hvilket er mere end nogensinde før, men det efterlader stadig mere end 2,5 milliarder mennesker uden adgang. Samtidig er friheden til at søge efter information begrænset af regeringen i en hel del lande, herunder Kina, Nordkorea, Iran og Rusland.
Og så er der alderskløften. Yngre generationer er fra naturens side mere vant til at tilpasse sig og udnytte nye teknologiske tendenser, fordi de er født digitale, og deres hjerners plasticitet er simpelthen højere. I et stærkt digitaliseret land som Danmark er en ud af fem “digitalt begrænset” – de fleste af dem er ældre borgere.
Men det handler ikke kun om alder eller adgang til digitale enheder og tjenester. Det handler i høj grad om forskellige personlighedstræk, der er villige eller uvillige til at acceptere og værdsætte nye teknologier. Nogle kan ikke få nok, andre er mere tøvende.
Med fremkomsten af AI ligger der utvivlsomt en politisk opgave i at sikre både adgang til og forståelse af de nye muligheder i alle dele af samfundet.
“Kløften vil selvfølgelig blive mindre. AI-teknologi er tilgængelig for næsten alle. Selv med en simpel enhed har du adgang til en enorm mængde information, som du ikke havde adgang til før, og AI-modellerne forstår stort set alle sprog i verden.”
De tendenser, der er skitseret ovenfor, handler ikke specifikt om kunstig intelligens, men om teknologi generelt. Men når teknologien tager et kvantespring, bliver forskellen mellem dem, der deltager, og dem, der ikke gør, mere udtalt. Da traktorer blev introduceret, blev folk, der fortsatte med at bruge skovle og plove, for eksempel udfordret på deres levebrød.
Det er afgørende for virksomhederne at tage stilling til, om de vil være en del af udviklingen eller ej. I dag er der stor forskel på, i hvor høj grad virksomheder bruger AI-værktøjer og planlægger at gøre det i den nærmeste fremtid.
Nogle virksomheder har en mere konservativ tankegang end andre, og for visse brancher er fordelene ved AI mere indlysende end for andre. Men for de fleste kan AI-værktøjer reducere omkostningerne, skærpe konkurrencen og reducere uligheden ved at gøre det muligt for mindre virksomheder at konkurrere med større. For når vi ser fremad, vil arbejdskraft og økonomisk magt ikke nødvendigvis have samme indflydelse som tidligere.
“Jeg havde selv den antagelse, at de ældre generationer ikke ville være i stand til at forstå denne nye transformative teknologi. Men efter at have talt med hundredvis af mennesker indså jeg, at hvor positiv man er over for ændringer som generativ AI, mere er et personlighedstræk end en aldersting.”
Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, vil du få besked, når vi afholder events, få inspiration fra cases og meget mere.
Danish 
English