Finansforbundet havde en ambition om at optimere deres interne processer og styrke deres evne til at udnytte data strategisk. Inden samarbejdet med Delegate var datahåndteringen silo-baseret og afhængig af en enkelt BI-ressource. Rapportering og dataanalyse var præget af manuelle processer, ofte baseret på Excel, hvilket skabte ineffektivitet og begrænsede mulighederne for at skalere.
“Vi har i Finansforbundet haft data liggende hos områderne i enten Excel eller isolerede systemer og databaser. Denne afkoblede data-adfærd har gjort, at vi har haft besvær med at se data på tværs af systemerne. Data på tværs som viser sig at kunne skabe værdifulde indsigter til beslutningstagere i organisationen, når man ser det større billede,” udtaler Mikkel Lilbæk, Analytiker og Product Owner hos Finansforbundet.
Finansforbundet havde tidligere forsøgt sig med et on-premise Data Warehouse, som de ikke var kommet i mål med. Finansforbundet stod derfor med behovet for en fremtidssikret løsning, der kunne understøtte deres forretningskritiske processer og øge datamodenheden på tværs af organisationen. Samtidig var det vigtigt, at den valgte løsning skulle være let at arbejde med og derved også udvide i takt med at nye behov opstår behovet ændrer sig.
I tæt samarbejde med Finansforbundet designede og implementerede Delegate en centraliseret dataplatform baseret på Microsoft Azure Synapse. Platformen muliggør indsamling, rensning og transformation af data fra flere kilder, hvilket har skabt en solid base for automatiseret rapportering og avanceret analyse.
“Vi fik Delegate ind for at hjælpe med den gamle løsning. Det blev hurtigt klart for os, at den løsning vi sad med, var forældet og låst ift. scaling. I samarbejde med Delegate skitserede vi en roadmap for at udvikle en ny dataplatform og det fremtidige samarbejde med Delegates Data & Insights-afdeling. Et samarbejde som vi har været meget glade for,” fortæller Mikkel Lilbæk.
Samarbejdet omhandler blandt andet følgende løsninger:
Medlemsrapportering
Finansforbundet har fået en Power BI-løsning, der giver adgang til opdaterede data om medlemsantal, segmentering og udvikling over tid. Ved hjælp af disse Power BI-rapporter har ledelsen nu fået hurtig adgang til overskuelige nøgletal, mens mere detaljerede rapporter støtter specifikke afdelingers behov.
Kursusadministration
Finansforbundet har stort fokus på deres kursus- og arrangementsudbud. De har et ønske om at have et relevant udbud af begge dele for deres medlemmer. Ved at integrere data fra kursustilmeldinger og evalueringer har Finansforbundet skabt et omfattende overblik over kursusaktivitet og deltagermønstre. En Power BI-rapport giver indsigt i alt fra tilmeldingsrater til kursusevalueringer, hvilket gør det nemt at tilpasse kursustilbud og markedsføringsindsatser inden for de enkelte målgrupper.
Standardisering af spørgeskemadata
Finansforbundet har nu en automatiseret løsning, der effektivt håndterer spørgeskemadata og sikrer ensartethed i deres databehandling. Dette betyder mindre manuel håndtering, hurtigere procesflow og en mere skalerbar løsning.
For at opnå dette har Delegate udviklet en Power App, der automatiserer behandlingen af spørgeskemadata. Power App’en er integreret med Dataverse, hvilket sikrer konsistens og gør det nemt at udvide datahåndteringen. Løsningen fjerner udfordringen med ustrukturerede data og muliggør hurtig integration af nye spørgeskemaer uden behov for manuelle justeringer.
Segmentering
Finansforbundet har opbygget en robust segmenteringsmodel baseret på data i Microsoft Azure Synapse. Modellen anvender avancerede datatransformationer til at definere målgrupper, der bruges til målrettet kommunikation og analyse. Segmenteringen understøtter eksempelvis markedsføringskampagner og analyse af kursusbehov i forskellige medlemsgrupper.
Data governance og sikkerhed
Som medlemsorganisation har Finansforbundet stort fokus på sikkerhed og governance, når det kommer til data. Rettighedsstyring og monitorering har derfor været et stort fokus under udviklingen af dataplatformen for at sikre, at kun de relevante medarbejdere og medlemmer har adgang til de rette data. Dette fokus stiger yderligere i takt med at platformen udvides og data kommer ud til flere og flere slutbrugere. Om dette siger Mikkel Lilbæk:
“Datagovernance var en ny størrelse for Finansforbundet for godt tre år siden, da vi startede samarbejdet med Delegate. Vi arbejder i dag udelukkende med at styre rettigheder ud fra sikkerhedsgrupper i AzureAD. Datadefinitioner bliver tilføjet til vores data dictionary, og vi arbejder med at få ejerskab over forretningskritisk data delegeret ud til områderne, hvor domæneviden ligger.”
Etableringen af den nye dataplatform har styrket Finansforbundets evne til at arbejde strategisk med data på tværs af organisationen. Med dataplatformen er forretningslogikken blevet centraliseret, så det ikke længere lever ude i kildesystemerne eller hos den enkelte medarbejder. Denne centralisering har gjort, at Finansforbundet har opnået betydelige effektivitetsgevinster gennem automatisering af tidligere manuelle processer. Samtidig er datakvaliteten højnet, og adgangen samt brugen af data er blevet mere strømlinet og tilgængelig.
“Den nye dataplatform har for os været en total gamechanger. Vi har leveret et stykke solidt teknisk fundament, som i dag muliggør, at vi kan imødekomme forretnings behov ift. indsigter på tværs af datadomæner. Vi er blevet langt klogere på vores medlemmers adfærd og kan nemmere lave produkter, som skaber værdi i organisationen,” udtaler Mikkel Lilbæk.
Dataplatformens fleksibilitet muliggør desuden hurtig integration af nye datakilder og udvikling af yderligere use cases. Denne transformation positionerer Finansforbundet som en datadrevet fagforening, der kan reagere hurtigt på medlemmers behov og understøtte deres politiske målsætninger med valide og opdaterede data.
– Mikkel Lilbæk, Analytiker og Product Owner hos Finansforbundet
Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, vil du få besked, når vi afholder events, få inspiration fra cases og meget mere.