Landsbankinn optimerer driften med cloudbaseret CRM-løsning
LANDSBANKINN
Landsbankinn er en førende finansiel institution i Island. Banken tilbyder et komplet udvalg af finansielle tjenester og er markedsleder i den islandske finansielle sektor med det største filialnetværk.
For at styrke Landsbankinns digitale transformation og udnytte moderne teknologi, har de i samarbejde med Delegate migreret deres CRM-løsning fra en ældre on-premise platform til Microsoft Dynamics 365 i skyen.

Landsbankinn stod over for flere udfordringer med deres eksisterende on-premise CRM-system. Systemet levede ikke op til moderne standarder og medførte ineffektivitet. Derudover var banken begrænset i sin mulighed for at drage fordel af nye funktioner og integrationer, der fulgte med Dynamics 365-licensen.

Behovet for at sikre driftssikkerhed og forbedre kundeoplevelsen krævede en hurtig og smidig overgang til en cloudbaseret løsning, der kunne understøtte forretningskritiske processer inden for kundeservice, marketing og sagsbehandling.

Som Microsoft FastTrack-partner benyttede Delegate sig af FastTrack On-Premise to Online-værktøjet, hvilket efter en længere projektproces gjorde det muligt at migrere hele Landsbankinns CRM-platform til skyen inden for en weekend. Løsningen omfattede:

  • Opsætning af nye udviklings- og driftsmiljøer i skyen.
  • Konvertering og opdatering af eksisterende funktioner og integrationer for at sikre cloud-kompatibilitet.
  • Træning og opkvalificering af Landsbankinns interne udviklere, så de kunne tage ejerskab over den nye platform.

Ved hjælp af en række dry-runs og tæt samarbejde mellem Landsbankinns og Delegates teams blev overgangen til Dynamics 365 omhyggeligt testet og optimeret.

Landsbankinn har nu en moderne, skalerbar CRM-løsning i skyen, som effektivt understøtter deres daglige drift. Over 600 brugere blev problemfrit migreret til den nye løsning, som nu tilbyder forbedret sikkerhed, hurtigere adgang til data og mulighed for nem integration med andre Microsoft-tjenester som Microsoft Teams.

Samarbejdet med Delegate sikrede en god overgang og opbyggede samtidig Landsbankinns interne kompetencer til at vedligeholde og videreudvikle løsningen. Resultatet har forbedret bankens operationelle effektivitet og lagt fundament for fremtidig vækst og innovation.

“Delegate leverede en gennemprøvet og professionel proces til overgangen til Microsoft Dynamics 365. Deres støtte og vejledning var afgørende for en vellykket overgang og har gjort vores team i stand til at administrere og videreudvikle platformen fremadrettet. Den nye CRM-løsning har forbedret vores drift og gjort de daglige opgaver mere effektive.”

Valdimar Ö. Halldórsson, Specialized Engineer CRM Integration, Landsbankinn

da_DKDanish