Miralix leverer rapporter til deres kunder, som ønsker indsigt i, hvordan deres KontaktCenter performer; antallet af indkommende opkald, antallet af missede opkald etc. Oplysningerne bruger Miralix’ kunder til at optimere flowet i deres KontaktCenter.
Med den eksisterende løsning kontakter Miralix’ kunder virksomheden direkte og beder om en specifik rapport, der viser nogle bestemte data, som Miralix skal sende tilbage til kunden med forklaring og beskrivelse af tallene. Alt i alt en langsommelig, manuel proces.
Derfor ønsker Miralix sig en ny og smartere, procesoptimeret løsning, som automatisk kan besvare kundens umiddelbare spørgsmål gennem brugervenlig præsentation af data.
Samarbejdet mellem Delegate og Miralix begynder med en opstartsworkshop for at kortlægge Miralix’ behov, herunder hvad de gør i dag, og hvordan de gerne vil arbejde i fremtiden.
Miralix’ eksisterende løsning er begrænset af et tredjepartsværktøj, og en stor del af opstarten går ud på kortlægge, hvordan kunderapporter skal se ud og præsenteres fremadrettet. På opstartstidspunket har Miralix over tusind forskellige rapporter med forskellige formkrav fra kunderne om, hvad de skal indeholde. Rapporterne er afarter af hinanden, men med små forskelle, så der ligger en vigtig opgave i at afklare, hvilke informationer som er til gavn for alle kunder, og som dermed kan koges ned til noget universelt. Denne opgave ligger hos Miralix i tæt sparring med Delegate.
Uden at røre meget ved Miralix’ eksisterende datastruktur har Delegate skabt en løsning med væsentligt videre rammer end den tidligere, baseret på Microsofts teknologi, hvor data er flyttet op i Azure med Power BI-rapportering ovenpå. Resultatet er et nyt Miralix View V2.
Den konkrete løsning: Miralix View V2
Når man laver Power BI-rapporter, ligger de almindeligvis i Power BI Service, men da Miralix har mange forskellige kunder, ønskede virksomheden sig en kundeportal med login, hvor kunderapporter præsenteres. Den nye kundeportal matcher desuden resten af Miralix’ design, så man ikke kan se, det ligger i power BI. For brugeren er det bare en webside.
Med Miralix View V2 er det muligt at lave forskellige filtreringer, så Miralix’ kunder selv kan vælge den data de vil se. Løsningen indeholder mange kategorier, og derfor var en del af opgaven også at skabe en brugervenlig navigation, selvom der indgår mange rapportsider.
Efter ønske fra Miralix, kan Miralix View V2 desuden generere statiske rapporter i pdf-format, som kan udsendes per mail til Miralix’ kunder. Det giver et hurtigt overblik uden at skulle klikke sig ind på selve platformen.
Med Delegates hjælp, kan Miralix med deres nye løsning præsentere data overskueligt og brugervenligt for deres kunder. Virksomhedens tidligere løsning gav få muligheder for hvordan data kunne præsenteres, mens den nye løsning Miralix View V2 kan præsentere data mere dynamisk, hvor rapportsider kan tilføjes ved behov.
Med Miralix View V2 minimerer Miralix antallet af supporttimer, da virksomhedens kunder og brugere af den nye løsning langt hen ad vejen selv kan redigere i, hvilke data portalen skal vise og dermed ikke kræver Miralix’ indblanding. Løsningen er dermed i høj grad selvkørende og kræver minimalt vedligehold.
Miralix har desuden påbegyndt deres datarejse i det, de er begyndt at flytte data i cloud. Dermed er virksomheden allerede et godt skridt på vejen, hvis de på et tidspunkt vil kigge nærmere på deres datastruktur.
Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, vil du få besked, når vi afholder events, få inspiration fra cases og meget mere.