Pilotprojekt med succes: Spar Nord øgede adoptionen af Microsoft Copilot til 98%
SPAR NORD

Spar Nord er en dansk bank grundlagt i 1824 i Aalborg. I dag er banken Danmarks femtestørste bank og et af de ældste pengeinstitutter herhjemme med flere end 400.000 kunder og et landsdækkende netværk af lokale banker.

Med over 200 års historie er banken kendt for sine stærke finansielle resultater og ikke mindst sin særlige forretningsmodel, lokalbankmodellen, som er bankens unikke opskrift på at skabe forretninger gennem lokal tilstedeværelse og stærke relationer. Banken henvender sig både til privatkunder og mindre og mellemstore erhvervskunder med produkter inden for bl.a. daglig økonomi, bolig, investering, pension, forsikring, kort og digital bankservice.

Med fokus på innovation ønskede Spar Nord at undersøge, hvordan Microsoft Copilot og generativ AI kunne skabe værdi på tværs af organisationen og understøtte dialogen med bankens kunder.

Spar Nord ønskede at undersøge, hvordan Microsoft Copilot og dermed generativ AI kunne bruges til at optimere arbejdsgange og dermed frigive mere tid til kunderne.

En indledende pilotfase gav værdifulde indsigter, men det stod hurtigt klart, at en mere struktureret tilgang var nødvendig for at sikre det fulde potentiale. Medarbejderne havde brug for målrettet træning og en bedre forståelse af, hvordan Copilot kunne integreres i dagligdagen for at øge produktiviteten og levere mere værdi til kunderne.

Samtidig blev der indsamlet og valideret ca. 100 brugerdefinerede prompts, som dokumenterede konkrete eksempler på, hvordan Copilot kunne anvendes i både simple og komplekse arbejdsgange. Arbejdet viste, at det særligt var i dialogen med kunderne, at Copilot gav høj værdi. Ved hjælp af Copilot kunne f.eks. erhvervsrådgiverne hurtigere blive klædt på til at tale med en ny kunde inden for en given industri og dermed have en forståelse for virksomheden, branchen, herunder muligheder og udfordringer.

”Træningen med Copilot og de prædefinerede prompts gav os klarhed over, hvor værktøjet skaber størst værdi. Vi har nu et bedre billede af, hvordan vi kan udnytte generativ AI i organisationen”, siger Nikolaj Andersen, Digital Manager i Spar Nord, der har drevet implementeringen i Spar Nord.

Med disse indsigter har Spar Nord nu en strategisk retning for, hvordan Copilot og generativ AI kan integreres bredere i organisationen for at skabe endnu større forretningsværdi.

Effekten af programmet var markant. Adoptionen af Copilot steg fra 62% til imponerende 98% i perioden, hvilket vidner om medarbejdernes engagement, men også behovet for en struktureret proces og opmærksomhed på læringsdelen.

Spar Nord forventer at udrulle Microsoft Copilot til resten af organisationen i løbet af andet kvartal 2025.

Det handler ikke kun om at effektivisere arbejdsgange – det er også en mulighed for at gentænke, hvordan teknologi kan understøtte eksisterende arbejdsgange, styrke samarbejdet på tværs af fagligheder og skabe endnu bedre kundeoplevelser.

“Vi ser Copilot som et stærkt værktøj, der ikke bare kan gøre hverdagen lettere for vores medarbejdere, men også inspirerer til nye måder at arbejde på. Når vi deler erfaringer og finder smartere løsninger, løfter vi både banken og den rådgivning, vi giver vores kunder,” siger Kim Østergaard, afdelingsdirektør for Digitalisering og AI-ansvarlig i Spar Nord.

Spar Nords rejse med Copilot viser tydeligt, hvordan generativ AI kan skabe gode resultater, både for organisationens medarbejdere og for kundens oplevelse af banken. Andre finansielle institutioner, der ønsker at tage springet ind i AI-drevne arbejdsgange, kan lade sig inspirere og overveje, hvordan lignende initiativer kan skabe værdi i deres egen organisation.

“Vi ser Copilot som et stærkt værktøj, der ikke bare kan gøre hverdagen lettere for vores medarbejdere, men også inspirerer til nye måder at arbejde på.”
– Kim Østergaard, afdelingsdirektør for Digitalisering og AI-ansvarlig i Spar Nord
da_DKDanish