BLAEST tester vindmøllevinger for en række vindmølleproducenter og oplever stor vækst. Virksomheden har daglig korrespondance med kunder og laver grundig dokumentation af hver enkelt test. I takt med at virksomheden vækster, oplever BLAEST, at det ikke længere er tilstrækkeligt med manuelle processer, der er baseret på tillid til den enkelte medarbejder.
”Vi oplevede alt for mange tilfælde af, at observationer i vingen ikke var blevet registreret rigtigt, billeder aldrig var blevet skubbet videre til rette vedkommende, eller medarbejdere der gik skævt af hinanden, ganske enkelt fordi alt var baseret på manuelle processer, hvor man selv skulle huske at gøre tingene rigtigt og alt skulle koordineres manuelt imellem folk. Vi havde brug for en langt smartere løsning for at løfte vores arbejde.”
– Jesper Kann, Technical Manager hos BLAEST
Delegates løsning består af to elementer, der arbejder sammen. Første del er en SharePoint-løsning med et individuelt site til hver vinge, som BLAEST tester. Her samles al dokumentation, korrespondance og filer, som kan tilgås af både kunde og relevante medarbejdere fra BLAEST.
Det andet element i Delegates nye løsning for BLAEST er en Power App, der bruges til at dokumentere testprocessen med billeder. Med den nye løsning uploades billeder direkte til SharePoint-sitet, så medarbejdere ikke længere sender billed-dokumentation over e-mail. I Power Appen ligger også en liste over de punkter på vingen, som teknikeren skal dokumentere.
”Da vi startede op på den digitale strategi, havde vi fokus på, hvordan BLAEST hurtigt kunne komme hen til noget, der gav reel værdi. I det havde vi to fokusområder: A. At gøre BLAEST mere effektiv med strømlinede processer. B. At gøre BLAEST mere attraktiv for kunderne.”
– Allan Borup, Principal Specialist i Delegate
Med Delegates nye løsning er der skabt en større grad af samarbejde og involvering mellem BLAESTs medarbejdere og kunder. Nu kan kunden kan se, hvor langt BLAEST er i testprocessen, og de kan løbende tilgå den nødvendige dokumentation.
Løsningen samler alle dokumenter og billeder ét sted. Dermed er det gjort nemt og overskueligt for BLAEST, såvel som for kunderne, at finde aftaler, dokumenter og billeder, som er relevante for testprocessen af vindmøllevinger.
På længere sigt er det planen, at BLAESTs kunder også skal kunne se realtidsdata på deres vinger i test, hvilket vil gøre kundeoplevelsen endnu bedre.
”Forskellen er til at få øje på! Digitaliseringen af centrale arbejdsprocesser gør hverdagen lettere for vores medarbejdere, samtidig med at automatikken sikrer, at tingene sker på den helt rigtige måde. Det minimerer mængden af fejl, og gør det simplere at arbejde flere mennesker sammen. Det er tydeligt i dag, at digitalisering simpelthen er en forudsætning for os for at lykkes med den skalering af virksomheden, som vi er i gang med.”
– Jesper Kann, Technical Manager hos BLAEST
Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, vil du få besked, når vi afholder events, få inspiration fra cases og meget mere.