Hør fra en Delegater

Se flere medarbejder fortællinger længere nede på siden.

Pressemeddelelse

Delegate kåret til Danmarks bedste it-arbejdsplads

København d. 17. marts 2022

En stærk faglighed kombineret med et fokus på trivsel og nærvær har givet pote for Delegate. It-konsulentvirksomheden er nemlig netop blevet kåret til Danmarks bedste it-arbejdsplads af den anerkendte globale konsulent- og analysevirksomhed Great Place to Work. Delegate er samtidig blevet hædret som landets bedste arbejdsplads for kvinder.

Pilen peger mere og mere opad for Delegate. It-konsulenthuset er netop blevet kåret til Danmarks bedste it-arbejdsplads. Det er den foreløbige kulmination på den fantastiske udvikling, Delegate har været igennem siden etableringen for 16 år siden.  

Hædringen kommer fra den globale konsulent- og analysevirksomhed Great Place to Work, der har placeret Delegate allerøverst over it-arbejdspladser i Danmark. 

”Vi er selvfølgelig megastolte over at blive hædret som Danmarks bedste it-arbejdsplads. Det, der gør mig allermest glad, er, at vi er lykkedes med at holde fast i vores værdier, samtidig med at vi de seneste år har udviklet os så markant,” siger Jakob Schou, adm. direktør i Delegate. 

Delegate er vokset stødt siden etableringen med fire medarbejdere tilbage i 2006. Ved indgangen til 2021 talte konsulenthuset 145 medarbejdere, og i dag er man tæt på at runde 200 ’Delegaters’. Samtidig er flere virksomheder blevet opkøbt de seneste år, og Delegate har krydset landegrænsen og er blevet en del af den store internationale Broad Horizon-organisation, der har base i Holland. 

Adm. direktør Jakob Schou peger på Delegates vedvarende fokus på faglighed, nærvær og medarbejdernes trivsel som afgørende for, at man er lykkedes med at vokse så betydeligt og har formået at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere i en branche præget af kamp om de bedste hoveder. Siden 2013 har Delegate ligget i top-3 blandt it-virksomheder på Great Place to Works liste over bedste arbejdspladser.  

”Vi har altid haft et ekstraordinært stort fokus på mennesket i alt, hvad vi gør. Vi knokler for vores kunder og for fortsat at kunne vokse, alt imens vi prioriterer at have den bedste arbejdsplads med stor frihed og fleksibilitet, og hvor det at gå på arbejde giver energi og overskud. Delegate er lidt som en tryg familie, hvor vi hjælper og anerkender, men også tør udfordre hinanden. At kunne fastholde den kultur er ingen selvfølge, når virksomheden vokser, men det har vi formået, og det siger noget om vores særlige DNA og stærke værdier,” siger Jakob Schou, adm. direktør i Delegate.  

Han forudser, at Delegate vil fortsætte vækstrejsen, herunder også foretage opkøb af virksomheder, hvis de vel at mærke har et værdifællesskab med Delegate. 

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Delegate, adm. direktør Jakob Schou, tlf. + 45 2333 7500.

Landets bedste arbejdsplads for kvinder

Ud over at blive kåret til Danmarks bedste arbejdsplads i it-branchen har Delegate også vundet specialprisen Danmarks Bedste Arbejdsplads for kvinder på tværs af alle brancher. Forklaringen er blandt andet, at Delegate har lanceret et populært kvindenetværk. Her kan de kvindelige medarbejdere for eksempel sparre om faglige udfordringer, søge inspiration hos hinanden og drøfte karrierevalg. 

”At blive anerkendt som landets bedste arbejdsplads for kvinder er en stor cadeau, som vi er meget taknemmelige for. Der er brug for større diversitet i it-branchen i det hele taget, ikke mindst for at sikre et bredere grundlag at rekruttere fra. Vi vil have dygtige mennesker, der tør tænke selv og har hjertet det rette sted, og vi vil være den bedste arbejdsplads for alle ’Delegaters’,” siger Jakob Schou, adm. direktør i Delegate. 

Hør fra en Delegater

Om kåringen til Danmarks Bedste Arbejdsplads

Den globale konsulent- og analysevirksomhed Great Place to Work’s danske afdeling kårer hvert år Danmarks Bedste Arbejdsplads. I 2022 er Delegate blevet den bedst placerede it-virksomhed i Danmark. Delegate har deltaget siden 2013, med undtagelse af 2018, og har hvert år ligget blandt de tre bedste virksomheder i it-branchekategorien. Placeringen bliver afgjort på baggrund af en medarbejderundersøgelse samt en kulturprofil med beskrivelse af praksis og indsatser som People & Culture-afdelingen i konsulenthuset står for. Læs mere på danmarksbedstearbejdspladser.dk

Om Delegate

Delegate blev stiftet i 2006 og tæller i dag knap 200 medarbejdere fordelt på kontorer i Virum, Aarhus og Aalborg og Holland. Delegate rådgiver danske virksomheder og organisationer om digital transformation og leverer forretningskritiske it-løsninger baseret på Microsofts platform inden for bl.a. Big Data, IoT, Machine Learning og Customer Experience Management. Blandt kunderne er store danske virksomheder og flere offentlige styrelser. I 2021 vandt Delegate prisen som årets danske Microsoft-partner, og i 2022 er Delegate blevet hædret som både Danmarks Bedste Arbejdsplads i it-branchen og Danmarks Bedste Arbejdsplads for kvinder på tværs af alle brancher af den globale konsulent- og analysevirksomhed Great Place to Work.

Leave a comment

You must be logged in to post a comment.