Vi har en plads til dig, uanset hvor du er, i din karriere
Studerende
Vi vil meget gerne have dig ombord, allerede mens du er under uddannelse, for vi ved hvilken værdi det giver at få dygtige studerende med på holdet – både for dig og os.
“Jeg får virkelig lov til at prøve teori af i praksis og det giver mig meget både ift. min faglige og personlige udvikling. Derudover får jeg lov til at være med ude hos kunderne og dermed få en forsmag på, hvad det vil sige at være konsulent. Jeg følte mig hurtigt som en del af det tætte sammenhold, der er hos Delegate fordi folk er åbne og nysgerrige på at lære hinanden at kende. ”
Emilie Kvist Lildholdt fra Delegate
Associate Consultant
For dig der er nyuddannet og klar til at lære videre
Som associate consultant hos Delegate har vi sammen fokus på, at du styrker dit kendskab til de teknologier, vi arbejder med.
”Der er i høj grad plads til, at jeg er i en læringsproces som associate consultant hos Delegate, hvor jeg hele tiden bliver dygtigere. Jeg bliver taget med, når der skal udarbejdes løsninger til kunder, og jeg oplever også i stigende grad, at jeg får selvstændigt ansvar for opgaver. Men der er også plads til det sociale med kollegerne – her er fx både brætspilsaftener og løbeklub.”
Christoffer Broberg fra Delegate
Consultant
Som Consultant hos Delegate har du erfaring med mindst én af de teknologier, vi arbejder med. Vi går meget op i, at alle får selvstændigt ansvar, for det giver ikke mening at ansætte dygtige folk og holde dem i snor.
“Ansvar fører til personlig udvikling, og derfor giver det rigtig god mening, at du som consultant hos Delegate ret hurtigt får ansvar for at rådgive kunden om den bedste løsning. Delegate er en fantastisk arbejdsplads, hvor både personlig og faglig udvikling er i højsædet, og hvor man anerkender hinanden og fejrer hverdagens små sejre.”
Sofie Ambrosius fra Delegate
Senior Consultant
Du har indgående teknologikendskab og kundekontakt
Som Senior Consultant hos Delegate har du et indgående kendskab til den teknologi, du er ansvarlig for og samtidig varetager du den direkte kontakt til kunden på vegne af dit team.
“Jeg har ansvaret ift. kunden. Det gælder, når projekter skal estimeres, når vi skal præsentere nye løsninger for kunden og i samarbejdet med kunden under udarbejdelsen af en ny løsning.”
Tobias Skovlund Petersen fra Delegate
Managing Consultant
Som Managing Consultant hos Delegate har du ansvar for, at vores projekter bliver en succes hos kunden. Det sker ved et tæt samarbejde med projektlederen ude hos kunden.
“Jeg trækker jeg i høj grad på min erfaring med salg, estimering og leverance af projekter, for at projekterne bliver en succes. Samtidig er det godt med lederevner, når man står i spidsen for et team af konsulenter på et projekt. Jeg oplever et stort fokus på det hele menneske og dermed en fornuftig balance mellem arbejde og fritid, hvilket har betydet meget for mig og min familie.”
Martin Nedersee Torp fra Delegate
Principal Consultant
Du har opbygget en solid erfaring som konsulent
Som Principal Consultants hos Delegate har du mange års erfaring som konsulent, så du både har dem tekniske indsigt og dyb forståelse for hvad der bringer værdi for forretningen.
“Jeg har leveranceansvar på tværs af flere store projekter, og skal derfor sikre at kundernes investering skaber værdi og at projekterne bliver leveret til tiden. Selvom jeg har det brede ansvar, så giver Delegate mig rig mulighed for også at fordybe mig i ting som jeg finder relevante for min udvikling, og samtidig har jeg meget frie rammer til at få familieliv og karriere til at passe sammen i det tempo jeg ønsker.”
Thomas Bo Holm Nielsen fra Delegate
Solution Provider
Som Solution Provider hos Delegate har du ansvar for hele leverancen. Du refererer til kundens ledelse og har et strategisk overblik over det samlede projekt hos kunden.
“Jeg har tidligere været Senior Consultant og det er mine mange års erfaring fra den rolle, der har givet mig den balast der skal til som Solution Provider hos Delegate. Delegate er en fed virksomhed, hvor vi løfter i flok alle mand, lige fra studerende til øverste ledelse. Der er ikke langt til Delegates ledelse og alle bliver hørt. Og så sparrer vi med hinanden, udfordrer hinanden og bliver klogere for hver dag der går.”
Jakob Hemmingsen fra Delegate
