Jyske Bank ønsker verdens bedste digitale samarbejdsplatform

Jyske Bank ønsker verdens bedste digitale samarbejdsplatform

 

Visionen

 

Den nye samarbejdsplatform skal give Jyske Banks medarbejdere fuld digital understøttelse af deres arbejde - både på kontoret og på farten.

· Det skal være let for medarbejderne at se, hvordan de kan bruge de digitale værktøjer i deres daglige arbejde, og det skal være enkelt for dem at gøre det – også uden for kontoret.

· Den nye platform skal samtidig gøre det nemt for medarbejderne at organisere og dele deres viden. Den skal være søgbar, tilgængelig og brugbar for deres kollegaer.

Platformen skal på denne måde skabe nye vilkår for samarbejdet på tværs af Jyske Bank koncernen.

 

Samarbejdet

 

Den nye digitale samarbejdsplatform bliver baseret på Microsoft Office 365 men udformes i en Jyske Bank-version. Jyske Bank har valgt at få hjælp af Delegate til at udforme designet og processen for denne Jyske Bank-version gennem et struktureret workshopforløb.

 

Delegates forløb består af en række workshops, som sikrer Jyske Bank en grundig forståelse af deres brugeres ønsker og behov. De enkelte workshops undersøger forskellige løsningsscenarier indenfor sikkerhed, mobilitet, filmigrering, samarbejde, vidensdeling osv. På baggrund af disse workshops udarbejdes en rapport, som beskriver den foreslåede løsning samt en proces for dens implementering. Målet er, at Jyske Bank med ro i maven kan sætte gang i et velovervejet Office 365 projekt, hvor brugerne får en helstøbt oplevelse, der skaber værdi fra første dag.

 

” Vi har store visioner med Office365 og alle de funktioner og muligheder, som Microsofts løsning giver os som koncern. Delegate har, gennem analyseforløbet og med den efterfølgende rapport, givet os det fornødne overblik til at kunne eksekvere på opgaven og sikre succes for vores brugere allerede fra første leverance.” siger Troels Aagaard, Leder, Interne IT Systemer hos Jyske Bank.

 

Platformen

 

Office 365 platformen er en såkaldt Evergreen platform. Det betyder, at den hele tiden bliver opdateret og ændret. Det er derfor nødvendigt at have en løbende proces for at holde sig opdateret. Delegate har som Office 365 rådgivere naturligvis etableret en sådan proces og kan derfor give Jyske Bank løbende rådgivning om relevante opdateringer af platformen. Derved sikres Jyske Bank maksimal værdi af deres investering i Office 365.

 

Resultatet

 

Jyske Bank får gennem Delegates workshopforløb og den opfølgende rapport overblik over rejsen mod Office 365. De får et anbefalet design for deres nye samarbejdsplatform med fokus på sikkerhed, mobil adgang og deling. De får også en strategi og plan for, hvad der skal til for at få gjort organisationen i stand til at tage platformen i brug på både teknisk og brugermæssigt niveau.

 

Efter afklaringsforløbet med Delegate står Jyske Bank langt bedre rustet til at realisere deres vision - en moderne digital platform, som understøtter samarbejdet på tværs af hele Jyske Bank koncernen.