Konkurrence- og forbrugerstyrelsen

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen

Indberetningssystemet VandData hjælper med at sikre forbrugerne rimelige priser på vand og vandforsyning

 

 

Forsyningssekretariatets arbejde blev lettet gennem det automatiserede indberetningssystem VandData. ”Jeg synes vi har fået enormt positive resultater med det nye system,” siger Rikke Leerberg Jørgensen, Fuldmægtig hos Forsyningssekretariatet.

 

Forsyningssekretariatet, som hører under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, fører tilsyn med de danske spildevandsforsynings- og vandforsyningsselskaber. De modtager indberetninger fra selskaberne, og bruger disse til at lave benchmarking og økonomiske rammer for selskaberne.

 

En automatiseret proces

 

Forsyningssekretariatets tidligere system krævede, at de indberettede data blev bearbejdet manuelt. Nu bliver indberetningerne delvist valideret af systemet, idet systemet indeholder en funktion, som sammenligner de indberettede tal med indberettet data fra tidligere år. Dette gør det nemmere for selskaberne at undgå fejl, og dermed lettes den videre kvalitetssikring af data og sagsbehandlingen for Forsyningssekretariatet.

 

Forsyningssekretariatet har løbende behov for at lave større og mindre tilpasninger, fx i tilfælde af fejl eller ved implementering af ny lovgivning. Det nye system er derfor bygget til at være dynamisk. ”Hvis vi opdager en eller anden fejl, fx et forkert årstal i en hjælpetekst, så kan vi nemt selv justere det til,” siger Rikke Leerberg Jørgensen.

 

Adgangen til systemet er sikret med en validering gennem Erhvervs NemLog-in. Det er således muligt for både sekretariatet og vandselskaberne at følge præcist, af hvem og hvornår data er blevet indberettet, hvilket gør det nemmere at opklare eventuelle fejl.

 

Større gennemsigtighed og brugervenlighed

 

VandData kommer også til at øge gennemsigtigheden af sagsbehandlingsprocessen, idet en del af systemet er åben for spildevandsforsynings- og vandforsyningsselskaberne. Her kommer selskaberne til at kunne se egne og andres indberettede data, med mulighed for at gå tilbage i tiden, og følge udviklingen år for år.

 

Vandselskaberne har i en opfølgende spørgeskemaundersøgelse givet meget positiv feedback på det nye system, som størstedelen oplever som nemmere at bruge og mere overskueligt.

 

Samarbejdet med Delegate

 

Susanne Palmelund Mikkelsen, projektleder hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen siger om samarbejdet med Delegates konsulenter ”De var hurtige til at forstå, hvad det var, systemet skulle kunne. Alle de forskellige funktionaliteter – hvilke løsninger der gav mening. Det har de været rigtig gode til at sætte sig ind i. Det, at konsulenterne sad herude, gjorde også en stor forskel. Der kunne man virkelig få afklaret rigtig mange ting, og komme rundt om rigtig meget. Og der var god dialog og god stemning hele vejen i gennem.

 

Sidder I også med tunge processer, der kan optimeres gennem IT?

 

Vi har hjulpet rigtig mange kunder med at digitalisere processer, der ikke kun løfter interne arbejdsgange, men samtidig også kundernes oplevelse. Med kompetente konsulenter og dygtige udviklere, kan vi hjælpe jer med at optimere selv de sværeste processer.

 

Kontakt os og lad os tage en uforpligtende snak om mulighederne for lige netop jeres organisation.