Et indlæg af Peter Østergaard

Nærvær er det nye hygge

7. marts 2022

Eller sagt på en anden måde, der er bare ting, som ikke kan oversættes eller forklares. 

I takt med at Delegate bliver større, bliver vi også mere internationale både i forhold til vores nye medarbejdere, vores kunder og samarbejdspartnere. Dette skift betyder, at vi i stigende grad kommunikerer på engelsk. I vores kernefundament for alt hvad vi gør, er vores kultur. Kulturen er, som de fleste ved noget, som er svært at definere og ikke kan forklares. Kulturen er noget, der skal opleves – #feelit kalder vi det. Vores kultur er fundamentret i vores værdier og vores løfter til vores medarbejdere og kunder. Vores værdier; Gensidighed, Anerkendelse og Nærvær. Vi arbejder intensivt med netop nærvær, som for os er blevet mantraet i alt, hvad vi gør. Vores overordnede agenda for de kommende år er, at vi vil fastholde vores nærvær samtidig med, at vi vokser.  

Som sagt, så bliver vores kommunikation mere og mere på engelsk. Her står vi med den udfordring, at vi skal oversætte vores værdier og samtidig have følelsen af, at disse værdier forstås og opfattes, som vi gerne vil have dem opfattet. Anerkendelse og gensidighed var lige ud af landevejen eller sagt på en anden måde, vi havde ingen udfordringer med de engelsk ord, recognition og reciprocity. Nærvær kunne vi ikke ramme plet med, og derfor har vi valgt at beholde nærvær på dansk i vores engelske tekster. Inspirationen kom fra, at vi, her i Danmark, har opgivet at oversætte hygge, og at det derfor nu er et “kendt” ord mange steder i verden.  

Vi er på en mission

Vi er derfor lige nu på en mission, hvor vi skal forklare og forankre vores udgave af “hygge” i kommunikationen. Hvad er Nærvær for os i Delegate og hvorfor er det betydningsfuldt? 

Nærvær er vigtigt for os, da vi tror på, at det som vi mennesker skaber sammen, de sociale relationer, den psykologiske tryghed som der er i nærvær, er altafgørende for at vi som mennesker fungerer. Det gør, at vi er der for hinanden, både når vi skal fejre det seneste succesfulde projekt og når vi skal aflaste hinanden i en Corona pandemi. Tilliden og trygheden kommer ikke af sig selv, det kommer bl.a. af Nærvær. Som arbejdsplads skal Delegate stille rammerne for Nærvær til rådighed. Vi skal skabe plads til nærvær og italesætte, at det skal sikres i løbet af ugen, og vi skal organisere os i rammerne af nærvær.

Eksempler fra hverdagen

Et par eksempler af hvad, der skaber nærvær hos os: 

  • I forbindelse med Corona-pandemien udarbejdede vi en ny og mere fleksibel tilgang til hvor vi arbejder. Vi har døbt det ”workfromanywhere”, men fokus er stadig på nærvær. En stor del af ansvaret for Nærværet ligger hos vores TeamLeads. TeamLead sørger at medarbejderne mødes fysisk eller online en eller flere gange om ugen, så vi møder hinanden i øjenhøjde og holder forbindelsen. Teamsene er selvkørende og har autonomi til at tage beslutninger indenfor teamet. At være en del af at tage beslutningerne er med til at skabe Nærvær i vores Teams. 
  • Vi bruger officevibe (www.officevibe.com) til at følge med i, hvordan alle medarbejderne oplever at være ansat i Delegate. Alle bliver spurgt en gang om ugen om deres arbejdstilfredshed på en skala fra 1-10 indenfor ét område, der skifter fra uge til uge. Det giver os en eNPS på hele organisationen. Medarbejderne har desuden mulighed for at komme med en skriftlig kommentar, anonymt naturligvis, som nærmeste leder svarer tilbage på.  
  • Vi har skabt udtrykket ”See the world, keep your job and colleagues”. Vi ønsker at være en del af det stabile fundament for vores medarbejdere. Vores medarbejdere kan se verden, uden at der skal skabes utryghed omkring arbejde, økonomi og kollegaer. De er trygge både mens de ”ser verden” og når de kommer tilbage. Vi tror på, at det oplevede nærvær kan tages med ud i verden ved at holde fast i det kendte, man har fra sin arbejdsplads og kollegaer i Delegate. 

Nærvær og vækst er en rejse for os i Delegate. Vi bliver aldrig færdige med hverken at skabe rammerne for vores virksomhed. Vi kommer helt sikkert til at ændre og rette til i takt med, at vi bliver klogere. Men rejsen er begyndt, og den stopper ikke.

Leave a comment

You must be logged in to post a comment.