Hvordan har din organisation det?

Hvordan har din organisation det? (Man kan altid gøre det bedre, del 2)

 

Hermed min næste blog om hvordan vi arbejder med at gøre Delegate til det bedste sted at gå på arbejde.

 

Løbende feedback er alfa omega

Som jeg tidligere har skrevet en del om, så deltager Delegate i Great Place to Work. Den primære årsag er at vi ønsker at få input fra medarbejdere om deres arbejdsplads: Hvad kan vi gøre bedre, og hvordan kan vi skabe en endnu bedre arbejdsplads?  Great Place to Work undersøgelsen er dog "kun" én gang om året, og den gode arbejdsplads kræver fokus 365 dage om året. Jeg mente derfor at der var behov for løbende at få taget temperaturen på organisationen.

 

Feedback får vi løbende fra vores 1:1 med medarbejderne, og fra den årlige skip-level som jeg holder med alle medarbejderne. Men det er stadig ikke nok, og derfor er vi i Delegate begyndt at bruge "Officevibe" www.officevibe.com – En super løsning som vi har fundet efter lang tids søgen, og har valgt at bruge i Delegate til løbende at få input fra organisationen.

 

Det fungerer på den måde at medarbejderne hver uge modtager en mail med et kort spørgsmål. For eksempel:

 

”Do you believe in the core values, and that they align well with your personal values?”

 

I mailen kan man vælge svare med værdier fra 1 til 10. Herefter bliver man ledt videre til et website der stiller et par spørgsmål mere.

 

 

 

Man vælger som administrator hvilke områder, for eksempel "glæde", "wellness" osv., som man ønsker at spørge ind til. Men spørgsmålene, deres frekvens osv. bestemmes udelukkende af løsningen. Man kan derfor ikke som administrator påvirke svarene på nogen måde.

 

Én gang om ugen får jeg så en mail med status eller "engagement summary" som det bliver kaldt. Her kan jeg se hvordan stemningen i organisationen er lige nu, og trenden på det områder vi søger at vide mere om.

 

 

Det ekstra gode ved løsningen er, at man kan lave sine egne spørgeskemaundersøgelser. Vi har for eksempel lige afholdt et kursus, "Search Inside Yourself" (www.siyli.org) og er selvfølgelig interesseret i at høre om hvilken værdi dette kursus har givet.

 

Spørgsmål om dette bliver så flettet ind i de andre spørgsmål, således at man ikke spørger medarbejderne hele tiden, men kun én gang om ugen, og de kan svare på maximalt ét minut.

 

 

Det gode ved løsningen er at medarbejderne bliver tilskyndet til at skrive lidt i forlængelse af deres numeriske feedback, og i disse svar kan læses meget som gør, at man bliver opmærksom på ting i hverdagen, som kan gøres bedre for medarbejderne.

 

Der er ofte ros til Delegate og det glæder jeg mig selvfølgelig over, men dette skal naturligvis ikke skygge for at man forbedrer, det der skal forbedres :-)

 

Så en god kombination af Great Place to Work, løbende 1:1 samtaler, skip-level samtaler og Officevibe gør, at vi konstant tager temperaturen på organisationen i håbet om at vedblive med at være en af Danmarks bedste arbejdspladser.