Bestseller

Bestseller

Springet op i skyen

 

Bestseller behøver næppe en større introduktion. Det er en organisation der i størrelse muligvis adskiller sig fra de fleste danske virksomheder, men i deres ønske om at transformere og fremtidssikre deres IT ligner rigtig mange andre.

 

I 2016 stod Bestseller over for en større investering i selskabets eksisterende On-premises miljø på server siden. Det betød overvejelser om fremtiden og bød på en oplagt mulighed for at rykke i skyen. ”Vi lavede en business case på skiftet, som viste sig at være en økonomisk rigtig god ide,” udtaler Pernille Wissendorf Schrøder, IT People & Collaboration Solution Manager hos Bestseller. Beslutningen var derfor truffet: Bestseller ville rykke i skyen, og i første omgang skulle de have flyttet alle mailboxes fra Exchange On-Premises til Exchange Online.

Projektets fokusområder

 

 

For at lykkes med cloudmigreringen af enhver form, og især af en så stor organisation som Bestseller, er det vigtigt med nogle meget klare prioriteringer fra start: Hvor skal man starte, og hvilke interne arbejdsgange skal der tages hensyn til.

 

”Enhver cloudmigrering er unik. Projektet hos Bestseller var ingen undtagelse,” udtaler Morten Bjerre, Solution Provider hos Delegate. ”Projektet var klart defineret fra Bestseller: Det handlede om migrering af alle selskabets mailboxes og ikke andet… men i den opgave ligger langt mere, end mange måske forventer. Hos Bestseller var det springende punkt eksempelvis alle de ting og arbejdsgange der afhang af deres eksisterende set-up, og hvordan disse skulle håndteres,” siger Morten Bjerre og fortsætter: ”Samtidig var der et stort element af forandringsledelse, da IT og brugerne skulle flytte sig fra en eksisterende On-Premises løsning med egne servere, 100% kontrol og intern administration til en cloud tjeneste, hvor der måske ikke er brug for den samme IT-indsats.”

 

Blandt de større opgaver Delegate i samarbejde med Bestseller skulle finde løsninger på var:

  • Hvordan man skulle flytte mailboxes, så man fik alle dem der arbejder sammen migreret med samtidig.

  • Hvordan man skulle håndtere fix-udfordringer med deling af kalendere og mailflow mellem Exchange OnPrem/Online mens migreringen kørte, da migreringen ville køre over flere måneder.

  • Hvordan man skulle håndtere brugen af en eksisterende mobil app, til booking afd mødelokaler, da appen ikke understøttede Office 365.

  • Hvordan man skulle imødekomme sikkerhedsproblematikker i forhold til at data blev flyttet ud i skyen, på en måde der var accepteret af IT-sikkerhedsafdelingen.

Processen set fra Bestseller

 

Bestseller indledte samarbejdet med Delegate, da de manglede en sparingspartner med og dyb viden om cloudteknologien. ”I forbindelse med en så stor migreringsopgave har det været rart, at vi kunne læne os op af Delegate til at løse de udfordringer, der naturligt opstår i forbindelse med migreringen,” udtaler Pernille Wissendorf Schrøder.

 

”Delegate hjalp os godt fra start, og sikrede sig, at vi selv blev klædt på til at drive den nye platform videre”, udtaler Pernille Wissendorf Schrøder, og uddyber: ”Sammen med Delegate har vi haft en god proces, hvor der har været fokus på at flytte brugere indenfor brands og lande på samme tidspunkt. På den måde har det påvirket brugerne mindst muligt. Der har i det hele taget været fokus på at optimere migreringen, så hele BESTSELLER kom over på Office 365 så hurtigt som muligt. Især processen omkring hvilke brugere der skulle tages med i hver migreringsfase har været udført professionelt, uden at det har påvirket brugernes evne til at arbejde sammen med kollegaer i sine teams.” 

 

En rejse der fortsætter med forandringsledelse i fokus

 

Bestseller har ikke et øjeblik fortrudt beslutningen om at migrere til Office 365, frem for at blive på deres on-premises platform. Men de anerkender også, at det er en rejse, som er langt fra sin ende.

 

Pernille Wissendorf Schrøder udtaler: ”Der er ikke nogen tvivl om, at vi har fået en række nye spændende redskaber med implementeringen af Office 365 platformen, som flere af vores kolleger i forretningen gør brug af. Men vi kan blive bedre til at høste frugterne.”

 

 

At høste frugterne og opnå optimal udnyttelse af mulighederne i Office 365 er Bestsellers nye fokus. ”Hvor vi står lige nu, må vi sande, at vi har undervurderet forandringsledelsesopgaven i forbindelse med at rulle et så omfattende og på mange måder nyt system ud,” udtaler Pernille Wissendorf Schrøder og fortsætter: ”Vi går derfor nu i gang med et projekt, hvor vi går mere strategisk til værks og fokuserer på, hvordan vi med Office 365 kan skabe endnu mere forretningsværdi for BESTSELLER.”

Skal i også op i skyen?

 

 

Vil du høre mere om mulighederne, og hvad der egentlig skal til for at tage springet fra en on-premise løsning til skyen? Vi kan hjælpe jer hele vejen fra den første strategiske rådgivning til den praktiske migrering.

 

Kontakt os her eller ring til Morten Fritsch, Business Develeopment Manager, på tel: 53 53 69 59 hvis du har lyst til en uforpligtende snak om jeres muligheder.