”Jeg synes faktisk, det giver mere mening nu”
I Jakob Gade Thomadsens arbejdsliv er der et før og et efter turen til Ghana, hvor han besøgte den velgørende organisation Besesaka. Besøget har været med til at give hans arbejde et nyt perspektiv og en større mening.
Portræt af Jakob Gade Thomadsen, Principal Specialist i Data & AI i Delegate.

”Jeg synes faktisk, det giver mere mening nu”

Jakob Gade Thomadsen er Principal Specialist i Data & AI i Delegate.

43-årige Jakob Gade Thomadsen har arbejdet i IT-branchen i 16 år – de sidste seks år hos Delegate. I august måned var han og fire kolleger i Bukom i Ghana for at besøge organisationen Besesaka, som arbejder for at børn og unge kan få en bedre fremtid gennem en kombination af boksning og uddannelse. 

Jakob har de seneste år, såvel som i dag, været motiveret af at være med til at vækste Data & AI teamet og se, hvordan hans nye kollegaer udvikler sig. Han har dog også altid haft en indre motivation for at ville gøre en større forskel. Men som data-mand har det ikke altid ligget lige for: 

”Jeg startede min karriere et sted, hvor der var fokus på at vinde og vækste. De fleste ville gerne have mere ansvar og stige i graderne. Og det trivedes jeg med dengang, man lærte utrolig meget.” 

Senere er følelsen af at ville gøre en forskel blusset op: 

”Efter jeg er blevet ældre, er jeg begyndt at reflektere over, hvad jeg egentlig gerne vil bruge min tid på. Kan jeg på nogen måde gøre en forskel? Bare at kunne gøre en lille forskel i forhold til at kunne reducere verdens ulighed – det kunne jeg rigtig godt tænke mig, for jeg synes det er helt vanvittigt, hvor skævvredet verden er pt. Det faktum, at de 100 rigeste i verden har en formue, der markant overstiger den fattigste halvdel af verdens befolkning, synes jeg siger det hele.” 

”Jeg synes faktisk, det giver mere mening nu. For når jeg sidder og arbejder for en kunde, så ved jeg, at en lille del af den omsætning det genererer, drypper ned til Besesaka. Det er en ekstra motivation i mit arbejdsliv.”  

I 2020 indgik Delegate og Besesaka et samarbejde, som skal sikre, at endnu flere børn og unge kan få et Besesaka scholarship, og det var dette velgørende projekt, som Jakob sammen med fire kolleger var i Ghana for at besøge i august måned: 

”Vi har jo hørt om, hvordan projektet gør en forskel, men at se det med egne øjne, høre folks personlige historier. Det giver så meget mening at støtte sådan et sted, og jeg er utrolig stolt over, at Delegate støtter Besesaka.” 

Besøget har påvirket Jakob i en sådan grad, at han oplever, hans arbejde giver mere mening, efter han er kommet hjem: 

”Jeg synes faktisk, det giver mere mening nu. For når jeg sidder og arbejder for en kunde, så ved jeg, at en lille del af den omsætning det genererer, drypper ned til Besesaka. Det er en ekstra motivation i mit arbejdsliv.” 

Læs mere om Delegates tur til Ghana.

Nysgerrig på en karriere i Delegate?

Leave a comment

You must be logged in to post a comment.