”En ordentlig portion nærvær og en masse anerkendelse”
Arbejdslivet tog en uventet drejning for 47-årige Jannie Benfeldt Guldbrandsen, da en leder i Delegate så et uudnyttet lederpotentiale i hende. I dag har Jannie været med til at skabe sin egen afdeling, og som leder arbejder hun med nærvær og anerkendelse som grundlæggende værdier.
Portræt af Jannie Benfeldt Guldbrandsen, Head of Application Management, Delegate

”En ordentlig portion nærvær og en masse anerkendelse”

Jannie Benfeldt Guldbrandsen er Head of Application Management i Delegate.

I 2018 startede Jannie Benfeldt Guldbrandsen som projektleder i Delegate. Men allerede 14 dage inde i ansættelsen ændrede jobbeskrivelsen sig, da hun sagde ja til midlertidigt at hjælpe med at organisere de konsulenter, som skulle supportere kunder, Delegate allerede havde skabt en løsning til. 

Hvad der kun skulle have varet et halvt år, voksede sig så stort, at Jannie i 2020 var med til at etablere sit eget team dedikeret til dette ene formål: Business Continuity. Undervejs havde Jannies egen leder set et lederpotentiale i hende, hun ikke umiddelbart selv havde overvejet, og det blev en gamechanger i hendes arbejdsliv: 

”Det havde jeg ikke selv spottet, men jeg kan mærke, at det i den grad er den vej, jeg skal. Og jeg er nået til et punkt, hvor jeg tænker, at det her, det er jeg virkelig god til. Og det har jeg ikke i samme grad prøvet før i mit arbejdsliv. Jeg havde slet ikke set, at jeg skulle det her, og nu vil jeg ikke andet.”  

I dag er Jannie Head of Business Application og sidder med et team på 13 konsulenter. To af Delegates nøgleord er nærvær og anerkendelse, og selvom det kan lyde som en kliché, så er det rent faktisk det, Jannie oplever, er helt grundlæggende i sit arbejde: 

”Jeg faciliterer opgaver, sætter rammerne og får styret projekter i land, og sikrer at kundetilfredsheden er i top. Og så får jeg vores konsulenter til at have det godt, med det de laver, gennem en ordentlig portion nærvær og en masse anerkendelse. Jeg føler virkelig, det er det, jeg gør.” 

Og for at være en nærværende og anerkendende leder, kræver det, at Jannie sætter sig selv i spil: 

”Det er jeg nødt til, for at teamet lærer mig at kende. Jeg giver rigtig meget af mig selv hver dag, for jeg tror på, det er med til at sikre, at mit team har det godt.” 

Delegate har som en indgroet del af sit værdigrundlag et stort fokus på det hele menneske, og det er også i mødet med den enkelte kollega og konsulent, Jannie oplever, at hendes arbejde skaber mening: 

”Vi ser den enkelte medarbejder, og det giver så meget mening. Vi ser den enkelte kollega, både når han eller hun fagligt kører derudaf, og vi sikrer, at han eller hun har det godt og udvikler sig fagligt. Men vi griber også de medarbejdere, som går gennem en svær periode privat, og vi sørger for, at de kan fokusere på privatlivet, for så kommer de også tilbage, når de er klar.” 

Nysgerrig på en karriere i Delegate?

Leave a comment

You must be logged in to post a comment.