Hjem » Portrætter » Annesofie Nørager
Med kufferten pakket og klar siger Annesofie på gensyn til sine Delegate kolleger. Men selvom turen for Annesofie går til Barcelona i et halvt år, kommer gensynet langt før det. De skal nemlig have teammøde i næste uge, og Annesofie fortsætter arbejdet fra sin lille lejlighed i sydens sol. Annesofie læser sundhedsteknologi på Aarhus Universitet og har siden 1. september 2021 været ansat som fuldtidspraktikant hos Delegate i Aarhus. Hun læser på 5. semester, og valgte i det semester at se om Software skulle være vejen frem. Håbet er nu at få et job indenfor softwareudvikling. Delegate fangede opmærksomheden for Annesofie til P-dag på Aarhus universitet, i 2021 dog virtuelt.
”Delegate havde nogle et-minuts videoer, hvor de fortalte lidt om virksomheden. Og jeg synes, at Delegate lød virkelig fedt, og som et behageligt sted at være. Det virkede som et meget ”nede på jorden” sted at være.” – Annesofie, ”Det er nice, at være en del af et større team, som vi kan sparre med. Men det er fedt at have de tætte kollegaer, som jeg sidder i gruppe med. Generelt er alle ved Delegate rigtig søde, og jeg er aldrig bange for at spørge om hjælp. Alle vil gerne hjælpe, også selvom de sidder i et andet team eller arbejder på et andet projekt. Der er virkelig plads til vidensdeling, og det er fedt at kunne spørge en in-house ekspert til råds!”
For fleksibilitetens skyld, kører Annesofies gruppe sprint-planlægning, hvor to uger fyldes ud med opgaver, som Annesofie så kan vælge imellem og lave på mere fleksibelt plan, bare hun overholder deadline. Hendes team arbejder i sprints (som alle i Delegate), metoden virker også godt, selvom man ikke sidder samlet.”Det er en megagod løsning, for jeg har ikke mit skema endnu, så jeg kan ikke lægge dage fast, hvor jeg kan arbejde en hel dag.” Nærvær er en vigtig følelse i Delegate, og en vi arbejder hårdt på, at alle føler. Så hvordan får Annesofie og hendes team Nærvær med i baggagen de næste 6 måneder? For det første gælder det om at have skabt et godt forhold til kunden, så de også er trygge med at Annesofie rejser. Annesofie deltager desuden også på de daily stand-up møder, så hun også har løbende kontakt med kunden. ”Før [denne her aftale] var vi ude ved kunden tre gange om ugen, og det er vildt at gå fra det til: ”Ja, du må gerne bare flytte til Spanien, vi ses om et halvt år! Så det er godt at have opbygget sådan et godt forhold og tillid med kunden.” Annesofie og hendes team har lavet aftaler med kunden, om hvornår Annesofie arbejder. Selvom det fysiske fremmøde har været vigtigt for kunden, har de alle i fællesskab fundet en løsning, hvor alle er trygge. Fleksibiliteten er i højsædet, så der er plads til, at Annesofie kan have travlt på studiet, eller plads til at Annesofie kan tage flere timer i rolige studieperioder.
Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, vil du få besked, når vi afholder events, få inspiration fra cases og meget mere.