Naviger i AI og bæredygtighed: Er AI en klimasynder eller en potentiel redning?

30. maj 2024

Af Aki Antman, CEO og Founder af Sulava, President of AI & Copilot hos The Digital Neighborhood, Peter Charquero Kestenholz, Founder, Head of Innovation & AI hos Projectum og Erik David Johnson, Chief AI Officer hos Delegate

Denne blog er den sjette i en serie på otte blogindlæg om muligheder og udfordringer inden for AI-teknologi.

Kunstig intelligens er overalt, og CO2-aftrykket fra træning og brug af AI stiger, da det kræver en stor mængde energi at drive og afkøle datacentre. Men AI kan også hjælpe med at reducere vores CO2-aftryk ved at optimere industrielle processer og hjælpe os med at træffe mere bæredygtige beslutninger.

Energiforbrug og bæredygtige datacentre

Udviklingen af AI-teknologier indebærer i sagens natur et betydeligt energiforbrug, især under træningen af store modeller. Derfor er der også en stigende bevidsthed om behovet for at udvikle mere effektive algoritmer og bruge grønnere energikilder.

Men hvis man begynder at sammenligne ChatGPT’s energiforbrug med Google-søgninger eller opladning af mobiltelefoner, afsporer man en vigtig diskussion. Samtalen bør strække sig ud over AIs umiddelbare strømbehov til den bredere kontekst, hvor AI kan bidrage til bæredygtighedsindsatsen.

Problemets kerne ligger i bæredygtigheden af selve datacentrene. Disse centre, som ikke kun driver AI, men hele internettet, skal optimeres yderligere med henblik på energieffektivitet og miljøvenlighed. Fokus bør være på, hvordan disse faciliteter bygges, drives og administreres. Brug af vedvarende energi, implementering af avancerede køleteknikker og sikring af effektivt vandforbrug er vigtige strategier for at reducere datacentrenes CO2-aftryk.

AI som katalysator for bæredygtighed

AIs potentiale til at drive innovation opvejer langt de miljømæssige omkostninger. Generativ AI og andre avancerede modeller har potentiale til at revolutionere områder som klimavidenskab, energistyring og -bevarelse. Ved at forbedre vores evne til at modellere komplekse systemer og udvikle nye teknologier kan AI være et stærkt værktøj til at bekæmpe klimaforandringer og nå bæredygtighedsmål.

AI kan f.eks. optimere forsyningskæder for at reducere affald, forbedre energieffektiviteten i bygninger og endda hjælpe med at opdage nye materialer, der kan føre til mere bæredygtige produkter. Nøglen er at sikre, at AI anvendes med omtanke og målrettethed snarere end som en overfladisk løsning, der er drevet af markedspres – lad være med at bruge AI for AIs skyld.

Mange organisationer implementerer AI-løsninger uden en klar forståelse af deres nødvendighed eller effektivitet, hvilket fører til spildte ressourcer. En pragmatisk tilgang indebærer, at man vurderer de reelle behov og potentielle fordele før implementeringen og sikrer, at AI-applikationer virkelig tilfører værdi og ikke bare forbruger ressourcer.

Uddannelse, eksperimenter og innovation

Betydningen af uddannelse og eksperimenter kan ikke overvurderes. At opfordre enkeltpersoner og organisationer til at udforske AI gennem praktisk erfaring fremmer en dybere forståelse af dens muligheder og begrænsninger. Denne læringsproces er afgørende for at udvikle innovative løsninger, der både er effektive og bæredygtige.

Integrationen af AI i vores bæredygtighedsindsats skal ses som en del af en bredere strategi for at skabe en mere bæredygtig verden. Det indebærer ikke kun udvikling af grønnere AI-teknologier, men også udnyttelse af AI til at forbedre vores overordnede bæredygtighedsinitiativer.

Ved at fokusere på datacentres effektivitet og bæredygtighed, tilskynde til ansvarlig brug af AI og fremme innovation gennem uddannelse og eksperimenter kan vi udnytte AIs styrke til at skabe betydelige fremskridt i vores kamp mod klimaforandringer.

AI er ikke bæredygtighedens fjende; det er snarere en stærk allieret, der, hvis den bruges klogt, kan hjælpe os med at opbygge en mere bæredygtig fremtid.

da_DKDanish