Hvem er Delegate?

Vi skaber unikke oplevelser og enestående løsninger

Hvem er vi?

Verden står ikke stille, og det gør vi heller ikke i Delegate. Vi er helt tæt på de nyeste teknologier, og vi er eksperter i at forstå din forretning og i at skræddersy teknologiske løsninger, der gør en forskel og skaber synlige resultater. Hvad enten du er kunde eller medarbejder, giver vi dig en unik og personlig oplevelse af højeste kvalitet med sans for detaljen.

Vi er "boutique"

Hos Delegate bliver du mødt med nærvær og personlighed – foruden naturligvis kvalitet på alle niveauer. Vi er dedikerede og engagerede, og vi er ambitiøse. Men vi har også hjertet på det rette sted og er altid lyttende og aldrig bedrevidende. Målet står lysende klart: at give vores kunder en unik oplevelse og skabe de bedste løsninger med sans for både detaljen og helheden.

Vi leverer forretningskritiske it-løsninger til en række danske virksomheder og organisationer baseret på Microsofts cloud-platforme, herunder Azure, Business Applications (Dynamics 365), Modern Workplace (M365) og Power Platform. Og vi er en ambitiøs og kompetent rådgiver i den digitale transformation, hvor den eneste konstant er, at verden er i forandring.

Vi er stærke alene, men vi er også en del af The Digital Neighborhood, som med base i Holland har samlet en række konsulenthuse. Det betyder, at vi i udviklingen af løsninger kan trække på de fremmeste eksperter inden for eksempelvis sikkerhed, data management eller cloud, og at vi kan skabe og implementere samlede IT-løsninger, der spiller perfekt sammen.

Samlet set har The Digital Neighborhood mere end 1.250 dygtige medarbejdere, heraf 500 i Norden fordelt på danske Delegate og Projectum og finske Sulava.

Læs mere om The Digital Neighborhood her

Mads Højborg
Co-CEO
+45 30 65 94 94

I Delegate kan vi hjælpe dig med at nå din virksomheds strategiske mål. Vi er altid friske på en udfordring, og vores dygtige kolleger har i tæt samarbejde med vores kunder fundet løsninger på selv de mest kreative og komplekse opgaver.

At være ’Delegater’ er noget helt særligt

Vi har et massivt fokus på at tiltrække de bedste talenter i branchen og at sikre vores ’Delegaters’ en kontinuerlig uddannelse, personlig udvikling og tydelige karriereforløb.

I Delegate har vi store og gensidige forventninger til hinanden, både fagligt og personligt, og vi er båret at stærke værdier, der gennemsyrer hele organisationen.

Blandt vores nøgleord er anerkendelse, hjælpsomhed og ordentlighed. Vi ser hinanden som hele mennesker, der skal være i balance, og vores medarbejderes trivsel og udvikling er altafgørende for, at vi kan blive ved med at skabe succeser for vores kunder. Måske er det derfor, at vi i 2022 er blevet kåret til Danmarks bedste IT-arbejdsplads.

Læs mere om at arbejde i Delegate i vores karriereunivers

Peter Østergaard
Co-CEO
+45 20 58 88 38

I Delegate er mennesket i centrum, i alt hvad vi gør. Vi differentierer os via vores kultur og vores stærke værdier – både overfor kolleger og kunder – for vi tror på, det sikrer en organisation i konstant udvikling, der kan skabe fantastiske løsninger til vores kunder.

Vi stoler på vores værdier

Gensidighed

Anerkendelse

Start dit næste projekt med os

da_DKDanish