Folkekirkens Nødhjælp er afhængig af indsigt i deres bidragsydere og organisationen er i høj grad drevet af fleksibilitet i forhold til innovation og nye idéer.
Som en organisation med lang historie har DCA gennem mange år sat deres lid til on-premise lagring af data og løsninger. Data ligger i en lang række kildesystemer uden mulighed for give indsigt og skabe reel forretningsværdi.
”Datasiloer er den helt store udfordring ved vores gamle set-up. For det første giver det dårlige forudsætninger for omstilling, innovation og vores evne til at handle hurtigt på nye idéer. For det andet begrænser det vores muligheder for at vise vores bidragsydere præcis, hvor stor en indsats vi kan gøre takket være deres bidrag. Vi kender vejen frem: Vi skal være datadrevne, hvor målet er at samle data så vi har ét fælles billede af hele organisationen.”
– Kenneth Andersen, tidligere Digital Project Manager hos DCA
Udfordringen blev startskuddet på et stort digitaliseringsprojekt, der skal tage DCA fra on-premise til cloud, og som skal sikre fremtidig innovation og samspil mellem organisationens mange løsninger.
Som et helt centralt element i det store digitaliseringsprojekt, der både inkluderer CRM (Dynamics 365), en ny marketingplatform og et nyt CMS-system, er der bygget en dataplatform på Microsoft 365, som gør brug af Azure, Microsoft Power Platformen og SharePoint.
Microsoft Power Platformen er det samlende punkt, hvor data fra marketingplatformen, CRM, CMS, betalingsmodul, survey platform, telemarketingmodul, økonomiafstemning m.fl. samles. Det er kort sagt dataplatformen, der skal danne grundlag for indsigt og fremtidig innovation i DCA.
Formålet med dataplatformen er at samle data ét sted, så det er tilgængeligt for alle løsninger. Information og data deles gennem et publish/subscribe mønster, der kort betyder, at de forskellige systemer kan abonnere på specifikke opdateringer eller hændelser. For eksempel kan CRM-systemet abonnere på opdateringer af eksisterende kunder i økonomisystemet, så den data altid er synligt i begge systemer.
Med data samlet og synligt i det system den enkelte bruger er mest hjemmevant i, har DCA skabt grundlag for effektive arbejdsgange og sikret, at de i fremtiden kan komme med nye initiativer, der ikke bliver bremset af adgang til data.
”At få skabt en egentlig dataplatform – en platform, der sætter data først har været et stort ønske. For mig er det selve grundstenen i at lykkes med vores ambition om at blive datadrevne. Så længe data blot ligger i diverse kildesystemer og deles som Excel ark, kan man ikke nå det mål. Derfor var ønsket at samle al den data, der giver værdi for forretningen i ét system. Data bliver liggende i deres oprindelige systemer, men på toppen af de mange enkeltstående systemer har vi nu ét system (dataplatformen), der samler trådene så vi på kryds og tværs kan trække viden og værdi ud af vores data.”
– Kenneth Andersen, tidligere Digital Project Manager hos DCA
En dataplatform bliver kun så god som den data, man lagrer. At gemme al data, bare for en sikkerheds skyld, er ikke en reel mulighed.
Derfor var Delegates første opgave at få indblik i DCAs forretning gennem en række workshops. Formålet var at identificere, hvilke data, der er vigtige for forretningen ud fra mantraet: Data skal formes til forretningen og til forretningsmål – ikke til IT. Derfor var det afgørende at forstå forretningsbehovet, for ikke at risikere blot at smide en masse data i en ny kasse.
”Som konsulenter er en af vores absolut vigtigste opgaver at forstå vores kunder og deres behov. Vi skal forstå hvilken data, der er relevant så den kan modelleres og gøres tilgængelig på en nem og brugbar måde i forretningen.”
– Poul Kjeldager Sørensen, Principal Consultant i Delegate
Resultatet af et grundigt forarbejde er en løsningen, der er så enkel, som det overhovedet er muligt.
”Samarbejdet med Delegate har været afgørende for at nå vores mål. For os har det ikke været et IT-projekt, men et forretningsprojekt. Skulle vi ”blot” have implementeret Dynamics platformen, kunne vi i min optik have hyret hvem som helst. Men til dette projekt havde vi brug for en partner, der kunne hjælpe os med at samle data og processer. En partner, der kunne udfordre os og hjælpe os med at skabe forretningsværdi ud fra vores data. Det er her jeg synes, at Delegates konsulenter kan noget særligt.”
– Kenneth Andersen, tidligere Digital Project Manager hos DCA
Dataplatformen i Azure står ikke alene, men er en del af et større digitaliseringsprojekt. Men med sin centrale rolle i hele digitaliseringsprojektet er dataplatformen forudsætningen for fremtidig innovation og realisering af nye gode idéer.
At DCA har løftet deres data i skyen giver sikkerhed og et nyt perspektiv i forhold til fremtiden. De har en løsning, der er langtidsholdbar og kan igen handle på nye idéer, som bliver realiseret på en platform, der kan håndtere fremtidig skalering og ændringer.
”Det her teknologiløft giver os en teknisk modenhed, der bliver afgørende for omstillingen til en datadreven og digital organisation, der er klar til nye initiativer. Det giver en forståelse af, at vi sidder i førersædet og kan, hvad vi vil. Det alene er vigtigt, men det betyder også, at vi kan arbejde smartere. Perspektiverne er store, og målet for fremtiden er at opnå ”smartere” indtjening, forstået på den måde at, hvis vi kan bruge færre ressourcer på fundraising til vores projekter, giver det bedre forudsætninger for at yde hjælp ude i verden. Når alt kommer til alt, er det, det helt store mål.”
– Kenneth Andersen, tidligere Digital Project Manager hos DCA
Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, vil du få besked, når vi afholder events, få inspiration fra cases og meget mere.