Kvinder i IT: Maja Harsberg

”Det er muligt at have en succesfuld karriere på deltid”
I en branche domineret af mænd og tekniske baggrunde skiller Principal Consultant Maja Harsberg sig ud som et eksempel på, hvordan man med en baggrund indenfor humaniora, og uden nogen formel IT-uddannelse, kan gøre karriere i IT-verdenen.

Da Maja Harsberg, står med beviset på, at hun har færdiggjort sin kandidat i Kultur, Kommunikation og Globalisering fra Aalborg Universitet, er det med en ide om, at hun nu skal ud og arbejde med noget der ligger i naturlig forlængelse af hendes uddannelse.

I stedet lander hun ved en tilfældighed sit første job i Københavns Lufthavn, hvor hun får ansvaret for lufthavnens intranet og bliver introduceret for SharePoint, og efter et kort kursus er hun i gang:

“Jeg har altid haft teknisk flair, men her fandt jeg ud af, at det faktisk også er fedt at arbejde med IT. Det var en helt anden kultur, end jeg kom fra, men jeg kunne bringe mine kommunikationsfærdigheder i spil og facilitere samarbejde mellem forskellige afdelinger.”

Hun fortsatte med at udvikle sine tekniske færdigheder i lufthavnens IT-afdeling og avancerede sidenhen til systemintegrator, inden hun i 2017 begyndte som Senior Consultant i Delegate.

“Kvinder ender ofte med at gøre de små ting, der holder hjulene i gang, som ingen lægger mærke til. Det kan være alt fra at tømme opvaskemaskinen til at sørge for, at kontoret fungerer gnidningsløst. Kvinder bringer ofte også en naturlig organisering og omsorg ind i arbejdsmiljøet, som bør værdsættes lige så højt som andre synlige arbejdsopgaver.”
90% mennesker, 10% systemer

Majas fascination af IT bunder især i, at det er en branche, der både kræver tekniske færdigheder og menneskelig forståelse:

“Jeg elsker, at IT både handler om teknologi og mennesker. I virkeligheden oplever jeg mit arbejde som en blanding, hvor 90 procent handler om mennesker, og de resterende 10 procent handler om systemer, hvilket gør arbejdet både udfordrende og givende.”

Som Principal Consultant anvender hun hver dag sin evne til at forstå komplekse systemer og samtidig bringe forskellige kulturelle perspektiver sammen, og hun bygger bro mellem teknologiske løsninger og de mennesker, der bruger dem.

Selvom tallene taler sit eget tydelige sprog, oplever Maja, at IT-branchen langt hen ad vejen er mangfoldig, og at mange typer af personer med forskellige baggrunde bringer deres unikke synspunkter og færdigheder til bordet. Der skal dog stadig flere kvinder ind i branchen:

”Vi har brug for flere kvinder, men ikke bare for at opfylde kvoter. Vi skal have kvinder, fordi de er passionerede og dygtige.”

I den forbindelse er det helt afgørende at blive bevidste om, og synliggøre, det usynlige arbejde, som mange kvinder ofte udfører på arbejdspladsen. Maja peger på, hvordan kvinder ofte tager ansvar for de små, men vigtige opgaver, som ikke altid bliver bemærket eller værdsat:

“Kvinder ender ofte med at gøre de små ting, der holder hjulene i gang, som ingen lægger mærke til. Det kan være alt fra at tømme opvaskemaskinen til at sørge for, at kontoret fungerer gnidningsløst. Kvinder bringer ofte også en naturlig organisering og omsorg ind i arbejdsmiljøet, som bør værdsættes lige så højt som andre synlige arbejdsopgaver.”

Derfor mener hun, det er nødvendigt at kvantificere og anerkende disse opgaver for at skabe en mere retfærdig og inkluderende arbejdsplads, der både tiltrækker, men i lige så høj grad fastholder kvinderne.

Flere kvinder og mere anerkendelse
“Derfor tror jeg, at det er vigtigt at fremhæve og værdsætte de menneskelige færdigheder, som humanister bringer med sig, når vi opfordrer flere kvinder til at overveje en karriere i IT-branchen.”

Maja har selv manglet rollemodeller i IT-branchen, der kan vise vejen for kvinder, og hun ser en tendens til, at kvinder føler, de skal arbejde hårdere for at bevise deres værd:

“Jeg håber, jeg kan vise, at det er muligt at have succes uden at skulle ofre sin egen identitet.”

Efter hun for seks år siden blev mor til tvillinger, valgte hun at gå ned på 30 timer om ugen for at kunne balancere arbejdsliv, familieliv og tid til sig selv. For Maja handler det om at skabe en arbejdsmodel, hvor hun kan være den bedste version af sig selv både professionelt og personligt:

“Det er vigtigt for mig at have balance, og da jeg gik ned i tid, var jeg da bekymret for, om det ville påvirke min karriere negativt. Men det har faktisk gjort mig mere produktiv og tilfreds.”

Hun er sidenhen blevet forfremmet to gange i Delegate:

”Det viser, det er muligt at have en succesfuld karriere på deltid, og jeg håber, at jeg kan være en inspiration for andre.”

Forfremmet trods deltid

”Jeg ser IT som et håndværk, og i dag har mange uddannelser et mere holistisk syn på IT. Disse uddannelser inkluderer ofte elementer som projektledelse, change management og andre blødere teorier. Jeg mener, vi skal anerkende vigtigheden af de fagområder og ikke kun “teknikken”.

Humanister bringer unikke menneskelige færdigheder til bordet, som ikke altid kan læres på samme måde som tekniske færdigheder. Alle kan ikke lære at programmere, men mange kan udvikle en forståelse for IT som et håndværk.

De humanistiske færdigheder, som mange kvinder besidder fra deres uddannelser (eller helt naturligt), er uvurderlige i IT-branchen, og de kan til gengæld ikke særlig nemt erhverves senere i livet. Derfor tror jeg, at det er vigtigt at fremhæve og værdsætte de menneskelige færdigheder, som humanister bringer med sig, når vi opfordrer flere kvinder til at overveje en karriere i IT-branchen.”

Hvad kan man gøre for, at flere kvinder, måske fra humaniora, får øjnene op for en karriere i IT-branchen?
da_DKDanish