Delegaters ude i verden

I Delegate taler vi ikke om muligheden for at arbejde hjemmefra - vi taler om at arbejde fra hvor som helst. Vi kalder det #Workfromanyhere.
Mød her Kia Boesen Thomasen, der er Consultant i Delegate og som lige nu er på Fuerteventura, hvor hun benytter sig af muligheden for at arbejde remote.

Q: Hvor længe er du afsted?

A: Jeg er på Fuerteventura, en af Kanarieøerne, som ligger ud for Afrikas nordvest kyst. Jeg tog herned i oktober 2023 og skal i alt være her i seks måneder.

Q: Hvad er anledningen til, at du benytter dig af muligheden for at arbejde remote?

A: Jeg er rigtig glad for at surfe og stod uden lejlighed hjemme i Danmark, så jeg tænkte ”hvorfor ikke slå mig ned i udlandet i en periode, hvor jeg kan surfe en masse og undgå den kolde grå vinter derhjemme?”.

Q: Hvilken værdi giver det dig at kunne tage dit arbejde med til udlandet?

A: Det giver mig en kæmpe frihed, til at have det liv jeg gerne vil have ved siden af mit arbejde, som lige nu er at rejse og surfe en masse. Det, at mit arbejde ikke forhindrer mig i at følge mine drømme, giver mig en kæmpe ro og tryghed, da jeg netop ikke skal vælge mellem mine drømme og min karriere.

Q: Hvordan fungerer samarbejdet med dine kollegaer, når du er remote?

A: Selvfølgelig er det anderledes at arbejde remote end at være fysisk på vores kontor hver uge, da man ikke har samme mulighed for at hyggesnakke ved kaffemaskinen eller spille et spil bordfodbold. Dog synes jeg ikke, at jeg mærker den store forskel i vores faglige samarbejde. Jeg er selv blevet rigtig god til at række ud til mine kollegaer via Teams, og derudover tager jeg initiativ til snak om løst og fast, når tiden er til det.

Mød her Christoffer Broberg, der er Senior Consultant i Delegate og som lige nu er på et fem måneder langt ophold i Sydney med sin kæreste, hvor han benytter sig af muligheden for at arbejde remote.

Q: Hvad er anledningen til, at du benytter dig af muligheden for at arbejde remote?

A: Covid-19 ødelagde i sin tid vores planer om at tage et semester hernede i forbindelse med min kærestes studie. Det hele var på plads: Studie, der var valgt fag og min kæreste var begyndt at søge legater. Vi manglede bare visum og flybilletter. På det tidspunkt var der længere ventetid på visum grundet Covid-19, og til sidst blev det meldt ud, at man slet ikke måtte komme ind i landet, hvis man ikke var fra Australien. Så vi aftalte at gøre, det når hun var færdig med studiet, hvilket er nu.

Q: Hvilken værdi giver det dig at kunne tage dit arbejde med til udlandet?

A: Det giver mig mulighed for at fortsætte på mine igangværende projekter uden at skulle overlevere eller rulle af. Derudover giver det mig en økonomisk frihed fortsat at kunne arbejde tre dage i ugen og bo hernede, uden at det æder vores opsparing op, som ellers skal bruges til at finde en bolig, når vi kommer hjem igen.

Q: Hvordan har samarbejdet med dine kollegaer fungeret, mens du var remote?

A: Det fungerer faktisk ret godt. Jeg er gået ned i tid, mens jeg er afsted, så jeg arbejder kun tre dage i ugen, morgener og aftener. I Sydney er jeg ti timer foran Danmark, så jeg arbejder fra kl. 07:00-11:30 og 18:00-21:00 tirsdag, onsdag og torsdag – nogle dage mere end andre. Jeg har møder om aftenen, da det er der, samarbejdet foregår, og om morgenen løser jeg opgaver, der er kommet ud af vores møder eller opgaver der er kommet uden for min arbejdstid.

Er du blevet nysgerrig på en karriere med stor fleksibilitet? Læs mere om en karriere i Delegate her.

da_DKDanish