"Kunderne er begejstrede"

Læs, hvordan de første tre måneders samarbejde mellem Delegate og Consit Gruppen er gået, siden Consit Gruppen blev en del af TDN.

For tre måneder siden blev Consit Gruppen en del af den europæiske tech-koncern The Digital Neighborhood, som Delegate også er en del af.
Consit Gruppen har med stærke kompetencer inden for Dynamics 365 Business Central i mange år været en nøgleaktør i Danmark. Netop den ERP-løsning er central for mange af Delegates kunder der effektivt binder deres forretningsprocesser sammen.

Hvordan er det gået siden opkøbet? Har ambitionerne om at skabe tættere samarbejde og nye muligheder båret frugt? I anledning af tremånedersdagen har Peter Østergaard, Co-CEO i Delegate, og Morten Skovby, adm. direktør i Consit Gruppen sat sig sammen, for at tage temperaturen på samarbejdet og se nærmere på, hvordan virkeligheden matcher forventningerne.

I hvor høj grad er I lykkedes med at skabe de sammenhængende løsninger, som I håbede på?

Morten Skovby: Vores forretningsområder var utrolig komplementære. Men ét er at have en masse positive forventninger. Noget andet er, når der skal eksekveres. Jeg var ikke i tvivl om, at det var et godt match, men jeg er meget imponeret over, hvor hurtigt det er gået. Vi har allerede vundet kunder og er i gang med at løse opgaver sammen, og feedbacken fra kunderne er rigtig god. Når først man får én, to, tre succeser sammen, smitter det som regel af og avler mere succes.

Peter Østergaard: Jeg har samme oplevelse. Kan vi vise vejen sammen hos kunderne, så er vi også godt i gang med at rykke sammen internt. Det fungerer langt bedre på den måde, end at vi to bare siger, at nu skal vi rykke tættere på hinanden i Delegate og Consit Gruppen.

Peter Østergaard: Vi lavede en ret omfattende onboardingplan, som faktisk viste sig at være for omfattende – fordi det netop er i det praktiske arbejde og ikke i mødelokalet, at man knytter rigtige bånd. Både Delegate og Consit Gruppen er people-first virksomheder, men vi kommer jo med hver vores baggrund. Derfor har det været afgørende at bringe folk sammen hurtigt og skabe et menneskeligt fællesskab med tillid på tværs. Når man fx har spist frokost sammen eller holdt et eller flere møder sammen, er det mere oplagt at tage en af de nye ”kolleger” med på et salgsmøde. Consit Gruppens konsulenter har været superdygtige at have med på disse salgsmøder.

Morten Skovby: Ja, vi har haft et meget stort fælles fokus på at lykkes hurtigt. Peter har været meget kommunikerende internt i Delegate, bl.a. om, at de nu kan tilbyde ERP-løsninger til kunderne, så vores kollegaer har været meget opmærksomme og gode til at række ud på tværs i begge organisationer.

Hvorfor er det gået så hurtigt?

Morten Skovby: Ja, men det skyldes også, tror jeg, at vi ikke har slået et alt for stort brød op. Der er masser af eksempler på, at det ikke altid er en god idé at købe en virksomhed – eller blive opkøbt. Det er lidt, som hvis du laver en strategi med 15 must wins og kun når i mål med de tre. Så er det ’crash and burn’. Vi har haft fokus på at få nogle quick wins, hvor samarbejdet og løsningerne fungerer, og så lade bolden rulle frem for at sætte alt for høje mål, som vi efterfølgende ikke kunne levere på.

Peter Østergaard: Helt enig. Man skal være realistisk og så bygge videre på det. Det er altid at foretrække, at være bedre end vi havde forudsagt.

Så samarbejdet og synergierne har været over forventning?
Morten Skovby: Vi har lukket seks aftaler på under tre måneder, og nogle af dem er vi allerede i gang med at eksekvere på. Det er tre ERP-løsninger og tre WEB-løsninger. Derudover har vi et antal potentielle projekter, som er i proces.
Hvor mange kunder/opgaver har I landet sammen?

Peter Østergaard: De er begejstrede, for nu kan vi langt hen ad vejen binde en sløjfe om løsningerne i Microsofts økosystem. Vores kunder har jævnligt spurgt os til en ERP-løsning, fordi de allerede har haft Business Central hos en tredjepart. Nu har vi også det på hylden, hvilket gør det lettere og mindre risikofyldt, fordi kunderne nu kan nøjes med at handle hos os, og så kan vi sikre den tekniske integration hele vejen rundt.

Morten Skovby: Det er også min klare fornemmelse. Nogle af Delegates kunder, der havde Business Central hos en anden udbyder, har netop skiftet driften over til os, fordi de ser fordele ved at samle løsningerne og ansvaret et sted.

Peter Østergaard: Det hele begynder jo med kundernes accept. Hvis ikke de vil have Consit Gruppen og Delegate som fælles leverandør, så kan Morten og jeg jo snakke og snakke. Vi har stadig meget at gøre, men at se den idé, vi havde, blive ført ud i livet med rigtige kunder, rigtige projekter og rigtige medarbejdere har været en fornøjelse.

Hvordan har kundernes reaktion været?

Morten Skovby: Vores ERP-afdeling har fået rigtig travlt, og vi kigger efter flere medarbejdere – hvilket jo bare er positivt. Vi har fået en bredere palet og er kommet til at se en smule mere interessante ud ved at gå sammen med en stor og kendt spiller som Delegate. Medarbejdere kan nu se sig selv som en del af et større hus med faglig sparring og projekter på tværs.

Peter Østergaard: Pilen peger på vækst i 2025. Vores brand i markedet er blevet styrket, fordi vi nu også har Business Central. Det giver både opmærksomhed og kan potentielt tiltrække nye medarbejdere. Over den kommende tid kommer vi til at rykke endnu tættere sammen med Consit Gruppen og formentlig lave mere cross-staffing. Det glæder jeg mig supermeget til.

Så hvordan har det nye makkerskab gavnet jeres arbejdspladser hver især?
da_DKDanish