Naviger i AI-etik: Hvorfor det betyder noget, og hvordan man opbygger tillid

19. april 2024

Af Aki Antman, CEO og founder af Sulava, President for AI & Copilot hos The Digital Neighborhood, Peter Charquero Kestenholz, founder, Head of Innovation & AI hos Projectum og Erik David Johnson, Chief AI Officer hos Delegate.

Denne blog er den første i en serie af otte blogs om udfordringerne og mulighederne inden for AI-teknologi.

AI forandrer verden på en hidtil uset måde og giver nye muligheder og udfordringer for forskellige sektorer og brancher. Men efterhånden som AI bliver mere udbredt og kraftfuld, rejser det etiske spørgsmål og bekymringer, som skal løses for at opbygge og bevare tilliden til teknologien.

Etiske overvejelser

Blandt de vigtigste etiske overvejelser inden for AI er sikring af retfærdighed, gennemsigtighed og ansvarlighed i udviklingen og implementeringen af AI-modeller og -applikationer. I betragtning af at AI-systemer kan udføre betydelige opgaver og have en stigende indflydelse på menneskers liv og velbefindende, især inden for områder som sundhedspleje, uddannelse og strafferet, er det bydende nødvendigt at forhindre diskrimination, skade eller krænkelser af individuelle eller gruppers rettigheder.

Det centrale i denne bestræbelse er at sikre, at brugere og interessenter forstår, hvordan AI-systemer fungerer, herunder de data, de er afhængige af, og de resultater, de genererer, så de kan identificere og rette op på fejl eller bias. Mens nogle AI-modeller kan forklares, fungerer mange, især dem, der er baseret på deep learning og neurale netværk, som “sorte bokse”, hvilket gør det udfordrende at belyse ræsonnementet bag deres beslutninger.

Ansvarlig AI-praksis nødvendiggør forsigtighed med at anvende sådanne uigennemsigtige modeller og opfordrer til at udforske alternativer, der giver større gennemsigtighed og forklarlighed. Desuden rækker de etiske overvejelser ud over de tekniske aspekter og omfatter hensigtsmæssigheden af AI-applikationer, idet man anerkender, at visse anvendelser, såsom automatiseret beslutningstagning på følsomme områder, kræver øget kontrol og ansvarlighed.

Hvis du f.eks. er et forsikringsselskab og fortæller en person, at vedkommende ikke kan få en sundhedsforsikring hos dig, fordi AI-modellen siger nej, vil du have et juridisk problem, hvis modellen ikke kan forklares.

Etiske retningslinjer fungerer som et vigtigt sikkerhedsnet, der guider udviklingen og implementeringen af AI-systemer i overensstemmelse med samfundets værdier og normer. Ved at følge bedste praksis, såsom at sammensætte forskellige, tværfaglige teams og foretage grundige etiske konsekvensanalyser, fremmer man en ansvarlig AI-udvikling, der prioriterer samfundets velbefindende frem for praktiske løsninger.

Og typisk er den etiske løsning også en fremtidssikret løsning, fordi de etiske løsninger, vi laver lige nu, er fremtidssikrede til nye retssystemer, såsom EU’s nye AI-forordning, der træder i kraft til efteråret.

“Typisk er den etiske løsning også en fremtidssikret løsning, fordi de etiske løsninger, vi laver lige nu, er fremtidssikrede til nye retssystemer, såsom EU’s nye AI-forordning, der træder i kraft til efteråret.”

Erik David Johnson
CAIO, Delegate

Tilliden til AI vokser

Et andet vigtigt spørgsmål er, at opbygning og opretholdelse af tillid til AI-teknologi er altafgørende for udbredelse og accept, hvilket påvirker brugernes opfattelser, adfærd og tilfredshedsniveauer. Mens AI har et enormt potentiale, især med fremskridt inden for generativ AI, skal integrationen understøttes af en dybt ansvarlig tilgang, der lægger vægt på viden og erfaring.

Tillid afhænger af flere faktorer, herunder AI-systemers pålidelighed, nøjagtighed, sikkerhed og deres overensstemmelse med brugernes værdier og forventninger. Effektiv kommunikation og interaktion mellem AI-systemer og brugere styrker tilliden yderligere ved at fremme gennemsigtighed og brugernes tillid til teknologien.

Lige nu befinder vi os i en tidsalder med “store sprogmodeller”, som i de sidste 18 måneder har ført til en massiv stigning i antallet af daglige AI-brugere, da det ikke er nødvendigt med programmeringsfærdigheder. Det giver brugerne mulighed for at eksperimentere på egen hånd og, for nogle, opbygge mere tillid til, hvordan det fungerer.

Og tilliden til AI er vokset, med et bemærkelsesværdigt skift fra skepsis til øget bevidsthed og accept, som det fremgår af stigende adoptionsrater på tværs af forskellige regioner.

Ifølge en nyligt udgivet rapport er brugen af AI i Norden overvejende positiv, især i Finland. 61% af de finske organisationer bruger AI, sammenlignet med 52% i Norge, 48% i Danmark og 45% i Sverige.

Alligevel er de europæiske lande langt bagud i forhold til USA, og vi er nødt til at sætte tempoet op for at holde trit.

Efterhånden som virksomhederne bliver mere bevidste om de forskellige AI-modeller, der findes på markedet, og hvordan de fungerer under motorhjelmen, indtager de en mere imødekommende holdning til AI. En tilgang er at håndhæve AI oppefra og ned, men ofte vil en bottom-up-tilgang opbygge tillid til AI-teknologi, da enkeltpersoner oplever fordele på første hånd, før en bredere implementering i hele virksomheden.

Ja, den øverste ledelse er nødt til at forstå AI for at kunne lægge de rigtige strategier. Men folk på gulvet er også nødt til at vide, hvad det er, for at sikre, at bestræbelserne på at bruge generativ AI bliver godt modtaget af dem, der rent faktisk skal bruge det. Og det er der, den virkelige værdi ligger.