Nye muligheder i Holland 

29. august 2022

AF PETER ØSTERGAARD, PARTNER, DELEGATE 

I sidste uge annoncerede vi, at Delegate har åbnet et selvstændigt kontor i Holland, og jeg var selv i Amsterdam for at møde vores nye hollandske team og for at tale med nogle af de virksomheder, som vi allerede er i gang med at indgå kontrakter med.

Delegate har gennem de sidste mange år været igennem en fantastisk udvikling, og kontoret i Holland er et naturligt næste skridt i vores fortsatte vækstrejse. Vi er en del af Broad Horizon og en stor del af vores søsterselskaber ligger i Holland. Det er derfor helt oplagt, at vores første kontor udenfor Danmarks grænser skal ligge lige netop her.

At vi nu er til stede i Holland, skaber nye og spændende muligheder for vores kolleger såvel som for vores kunder.

Gennem nært samarbejde med vores hollandske søsterselskaber kan vi udvide vores forretning og tilbyde vores viden og ekspertise indenfor Microsofts cloudplatforme til eksisterende kunder i Broad Horizon-koncernen. Hvert søsterselskab er eksperter på deres område, og i sidste uge blev det ligeledes offentliggjort af Broad Horizon har købt endnu en virksomhed – hollandske Iquality – en virksomhed der minder om Delegate på vores Azure DevOps Services, og som vi vil arbejde tæt sammen med i fremtiden. Som en samlet koncern kan vi altså tilbyde endnu flere services og endnu større værdi for vores kunder på tværs af landegrænser.

”Lige såvel som udvidelsen mod Holland skaber nye kundesamarbejder, skaber det også mulighed for at tiltrække nye, højt kvalificerede medarbejdere. Alle i IT-branchen ved, at der er kamp om de skarpeste hoveder, og med et kontor udenfor Danmarks grænser udvider vi vores rekrutteringsgrundlag og mulighed for at tiltrække nye delegaters til familien.”

Peter Østergaard
Partner, Delegate

Lige såvel som udvidelsen mod Holland skaber nye kundesamarbejder, skaber det også mulighed for at tiltrække nye, højt kvalificerede medarbejdere. Alle i IT-branchen ved, at der er kamp om de skarpeste hoveder, og med et kontor udenfor Danmarks grænser udvider vi vores rekrutteringsgrundlag og mulighed for at tiltrække nye delegaters til familien.

På mange måder betragter vi ”blot” vores nye kontor i Holland som en naturlig tilføjelse til vores danske kontorer i Aalborg, Aarhus og Virum. Delegates kultur, værdier, fokus på mennesket, kompetencer og måden at drive forretning skal langt henad vejen være de samme, uanset om vi er i Danmark eller Holland, og alle skal opleve, at antallet af dygtige kolleger man kan sparre med, er vokset.

Hos Delegate har vi et stort fokus på, at vores kolleger udvikler sig i et stærkt fagligt fællesskab med kontinuerlig uddannelse og personlig udvikling. Det indebærer blandt andet, at du som delegater har mulighed for at prøve forskellige ting af. Og med et kontor i Holland får vores kolleger i Danmark nu mulighed for ikke blot at deltage i større og internationale projekter hos hollandske kunder, men rent faktisk at blive udstationeret som en del af hans eller hendes faglige og personlige udvikling og samtidig få en oplevelse for livet. Det håber jeg, mange af vores kolleger vil se perspektiverne i og udnytte.

Men hvordan stabler vi så et helt nyt kontor på benene i Amsterdam? Det er nemt. For vi gør nemlig, som vi altid har gjort – finder de rigtige mennesker. Præcis ligesom da vores stifter Thomas Quistgaard stiftede Delegate tilbage i 2006, handler det om at finde de rigtige mennesker. Og vi er så heldige allerede at have de første kolleger på plads i Amsterdam.

Samlet set forventer vi altså en meget spændende tid i Holland set med Delegate-briller – til fordel for både for vores kolleger og kunder.

da_DKDanish